RobOptimize - brugervenlig palleteringssoftwareIndtast nogle få parametre, så klarer RobOptimize resten.Års erfaringer med robotter har vist, at programmering vha. den håndholdte teach-pendant i mange tilfælde er både upraktisk og besværlig. Kjærgaard har derfor udviklet et program, der gør det muligt at indlægge nye palleteringsmønstre i robotten i løbet af nogle få minutter. Med Roboptimize undgår man fuldstændigt at bruge den håndholdte programmeringsenhed, der følger med de fleste moderne robotter. I stedet indtaster man blot dimensionerne for henholdsvis palle og emner samt data for tilladt stakkehøjde eller antal emner totalt. Softwaren beregner den optimale placering af emnerne på pallen, og det er endda muligt at kalde en 3D-afbildning af den færdigpakkede palle, hvorved man visuelt får mulighed for at vurdere det palleteringsmønster, systemet foreslår.
Du kan også vælge selv at placere æskerne på pallen via "drag-and-drop"-princippet. Du kan således lave dit eget helt individuelle mønster. Ud fra de parametre operatøren har indtastet, genererer Roboptimize automatisk programmet som efterfølgende indlæses direkte i robotcontrolleren. Palleteringsrutiner, der er dannet af Roboptimize, kan lagres under et hvilket som helst navn, der f.eks. refererer til det pågældende produkt, emne eller pallestørrelse. |
|



