Gå til forsiden

Musikteatret sætter turbo på energioptimeringdecember 1, 2015

Anders Jørgensen står i spidsen for Musikteatret Holstebro, der gennem mange år har haft fokus på bæredygtig ansvarlighed inden for miljø, og han tog initiativ til at indgå en aftale med Kjærgaard A/S om energioptimering af teatrets tekniske installationer i marts 2014.

Dengang lød prognoserne på en besparelse på cirka 210.000 kilowatttimer på el og varme om året, men det er ikke gået som forventet – det er gået endnu bedre.

– Kjærgaard sender dokumentation på udviklingen i teatrets energiforbrug hver måned, og her kan vi sort på hvidt se, at vi i forhold til referenceåret 2013 har opnået en besparelse på cirka 405.000 kilowatttimer. Økonomisk er det gået noget bedre end forventet, men det giver også andre fordele som for eksempel øget komfort for vores gæster og medarbejdere, fordi systemet, der er baseret på en Beckhoff-platform, i princippet passer sig selv via integration med et arrangementskalendersystem baseret på Outlook, og derudover har vores tekniske personale undtagelsesvis mulighed for at regulere varme og ventilation, der nu foregår via en iPad, fortæller Anders Jørgensen.

Reduceret tilbagebetalingstid
Oprindeligt var tilbagebetalingstiden beregnet til 3,3 år, men efter optimeringen er den realiserede besparelse endnu bedre. Det har resulteret i, at tilbagebetalingstiden nu er på cirka 2,5-2,7 år.

– Vi er kun glade for, at det er gået bedre end forventet med energioptimering hos Musikteatret Holstebro, og jeg må tage hatten af for Anders Jørgensen, der med en baggrund som økonom kunne se fordele i at søsætte projektet med henblik på at forbedre driftsresultatet – endda med øget komfort for medarbejdere og gæster. Vi har foretaget en 100 procent gennemgang af teatrets anlæg, og de fejl og uhensigtsmæssigheder vi fandt under gennemgangen blev udbedret. Vi har genbrugt næsten samtlige periferi komponenter, og vi har kun udskiftet det centrale styresystem og software, forklarer Kjeld Gade, der er divisionsdirektør og partner hos Kjærgaard A/S.

Anders Jørgensen fra Musikteatret Holstebro og Kjeld Gade fra Kjærgaard

Anders Jørgensen fra Musikteatret Holstebro og Kjeld Gade fra Kjærgaard

Selve analysearbejdet er blevet udført af Kjærgaard i samarbejde med Solar Consulting, og på baggrund af den rapport er der blevet udarbejdet en række projektløsningsforslag, som Kjærgaard har implementeret for Musikteatret Holstebro.

– Energioptimering handler i høj grad om besparelser på driftsbudgettet, men i dette tilfælde opnås også en forbedring af indeklimaet, hvilket er tilfældet i størstedelen af de optimeringsprojekter, Solar Consulting har været involveret i. Den markante forøgelse af besparelsen hos Musikteatret Holstebro, i forhold til det beregnede, skyldes primært en konservativ tilgang til beregningerne, men også et øget fokus på energiforbruget fra personalets side. Troværdigheden spiller en stor rolle i sådanne projekter, og denne opnås kun ved at levere det, som er lovet og gerne bedre, forklarer Dennis Jeppesen, der er markedschef i Solar Danmark A/S.

    Top