Spring til indhold

Case

Fra tunge elinstallationer til avancerede robotceller

Et samarbejde baseret på faglighed og tillid

Opgave

Målet har været at automatisere og effektivisere produktionen for at styrke virksomhedens konkurrenceevne, øge kapaciteten, forbedre kvaliteten og reducere manuelle processer

Løsning

Vores løsning har omfattet installation og idriftsættelse af nye palleteringsceller samt etablering af et nyt transportanlæg for at optimere produktionseffektiviteten. Derudover har vi implementeret et CTS-anlæg og en skalerbar IT-infrastruktur

Resultat

Vi har udviklet og implementeret fremtidssikrede løsninger, der understøtter de nuværende arbejdsgange effektivt og stabilt samt skaber et solidt fundament for videre udvikling

Kort introduktion 

Simpson Strong-Tie er verdensledende inden for bygningsbeslag til bærende trækonstruktioner. I Danmark har virksomheden tidligere været beliggende uden for Odder, men i forbindelse med virksomhedens ekspansion, fik de brug for mere plads. 

Derfor blev der opført et nyt domicil på i alt 15.000 kvadratmeter til fabrik, lager og administration i Horsens N. 

I forbindelse med etableringen af deres nye domicil har vi varetaget flytning og geninstallation af eksisterende maskiner og produktionsudstyr. Herudover har vi designet, produceret og installeret tre identiske palleteringsceller

Ny fabrik med stærk teknisk infrastruktur

Qua vores mangeårige samarbejde, har Simpson Strong-Tie udvist stor tillid til os i den proces, hvor vi blev valgt som samarbejdspartner og totalleverandør på elinstallationer, automation, CTS og netværksinfrastruktur. 

Vi har i hele processen fungeret som sparringspartner og rådgiver for Simpson Strong-Tie – både ifm. projektering, bygning, flytning og automatisering af produktionen. 

En åben og tæt dialog mellem Kjærgaard og Simpson Strong-Tie har medført gode resultater inden for både budget- og tidsrammer, fortæller Lars Hüttel, projektchef hos Kjærgaard A/S 

Samarbejdet har været kendetegnet ved en åben og konstruktiv dialog med et fælles fokus på kvalitet og fremdrift. Det har resulteret i løsninger, der er blevet leveret inden for både aftalte budgetter og tidsrammer. 

Vi har varetaget den samlede el-entreprise i forbindelse med opførelsen af Simpson Strong-Ties nye 15.000 m2 store fabrik

Vores tværfaglige profil er vores største force

Vores arbejde hos Simpson Strong-Tie er et stærkt eksempel på, hvordan Kjærgaards tværfaglige kompetencer bringes i spil i store og komplekse projekter. Vi har leveret en samlet, teknisk totalløsning i et komplekst produktionsmiljø med høje krav til driftssikkerhed og koordinering. 

Vi har stået for alt, på den nye fabrik, der har med strøm at gøre. Det har været et stort og spændende projekt, fortæller Stephan Madsen Bærentsen, projektleder hos Kjærgaard A/S 

Arbejdet blev gennemført i tæt samarbejde med bygherre og øvrige entreprenører, hvor effektiv projektstyring og tværfaglig koordinering var afgørende for fremdriften. Resultatet er en fuldt integreret og driftklar løsning, der understøtter både produktionens nuværende behov og fremtidig skalering. 

Læs hele vores case med Simpson Strong-Tie ved at trykke på nedenstående billede.

Vil du høre mere om en lignende løsning?

Vores specialister hjælper dig med at finde den rigtige løsning – uanset om det handler om el-installation, automation, IT-løsninger eller service og support