K7 Kjaergaard A/S

Gå til forsiden

Kjærgaard A/S foretager endnu en familieudvidelsemarts 9, 2020

Familieforøgelsen i K7-Group

PRESSEMEDDELELSE

Familieforøgelsen i K7-group

Fra 2016 overtog Kjærgaard A/S aktiemajoriteten i nabovirksomheden SR-Pack A/S, som bygger pakkemaskiner til primært brødindustrien. Foreløbig har det været et meget givtigt samarbejde med såvel økonomiske som praktiske synergier ”på begge sider af gaden”.

Nu bliver yderligere to virksomheder en del af familien. Møn Maskinbyg A/S i Stege, og DSR-Vest A/S i Fredericia.

”Begge virksomheder er ligesom os centreret om automationsprojekter bredt forgrenet i industrien. Ligesom SR-Pack med det mekaniske i fokus. I og med Kjærgaard A/S tilgår automationen fra den elektriske og styringstekniske side kan vi blive en virkelig stærk konstruktion, som kan gabe over endnu mere komplekse og forgrene automationsløsninger” udtaler Administrerende direktør og indehaver i Kjærgaard A/S Per Smedegaard.

”Vi har allerede haft succes i samarbejdet med SR-Pack, og med dette tilkøb tror vi på yderligere synergier, der også skal afspejles i vækst hele vejen rundt” fortsætter Per Smedegaard, som har igangsat et større ”sammensmeltningsprojekt”.

Ensrettet designlinje

Både firmabiler, arbejdstøj og grafisk materiale vil fremadrettet dele farver og designlinje. På driftssiden vil der ske omfattende ensretning.

”Vi har i Kjærgaard udviklet og gennemprøvet en række systemer for tilbudsgivning, projekt- og salgsstyring m.v. Dem vil vi selvfølgelig dele og aktivere i de andre virksomheder” udtaler Per Smedegaard videre.

”Selvom vi ikke har aktuelle planer om at foretage navneændringer i de enkelte virksomheder, sigter vi målrettet på, at vi troværdigt skal fremstå som en samlet enhed. Uanset i hvilken konstellation vi i fremtiden vil optræde hos den enkelte kunde og i det enkelte projekt” fortsætter Per Smedegaard, der siden 2002 har siddet i direktørstolen i den virksomhed, som han har været ansat i gennem hele sit arbejdsliv.

Med familieforøgelsen i K7-group bliver virksomheden arbejdsgiver for 249 medarbejdere i henholdsvis Dronninglund, Skive, Stege, Odense, Fredericia og hovedafdelingen i Løsning.

”Kjærgaard A/S har brugt en årrække på at udvikle og implementere deres helt eget værdisystem ”K7”. Det gennemsyrer alle dele af virksomheden indadtil og udadtil. ”Det skal vi også have udbredt til hele koncernen.” “Et effektivt system til sikring af, at vi alle på tværs af virksomhederne i den fremtidige ”K7-Group” forstår centrale begreber, som professionalisme, kollegialitet og kundefokus på samme måde” slutter Per Smedegaard.

For yderligere information:
Per Smedegaard, Administrerende Direktør, T:40800002, E: ps @ kia.dk

www.k7group.dk

    Top