Spring til indhold

15.05.2026 · HISTORIER

Stærke samarbejder skaber stærke resultater

I onsdags blev vores nykårede danmarksmester, Johannes Lund, fejret på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, hvor både Johannes’ familie, vi som virksomhed, samt undervisere og elever fra elektrikeruddannelsen var mødt op for at markere den flotte præstation.

Støtte fra både skole, træner, mentor og læreplads
Johannes lagde ikke skjul på hans stolthed over sejren og den store indsats, der lå bag:

Opgaven var 30 procent større end den seneste opgave ved Skills, så bare det, at jeg næsten nåede i mål, var kæmpestort. Det har gjort en enorm forskel, at jeg hos Kjærgaard har haft mulighed for at fokusere på strategi og opbygge mere selvtillid fortæller han.

Han fremhæver samtidig den store støtte fra både skole og træner gennem hele forløbet. Særligt træningslejren på Den Jyske Håndværkerskole og samarbejdet med underviser og træner Lars Oltmann blev afgørende på vejen mod guldet.

Der har været en fantastisk opbakning fra skolen, og Lars’ tilstedeværelse har givet tryghed. At træne på skolen gjorde også, at jeg vænnede mig til det summende miljø og de mange spørgsmål fra publikum. Det lærte mig at holde fokus på opgaven og ikke lade mig påvirke af forstyrrelser undervejs siger Johannes Lund.

Et afgørende samarbejde
Ifølge Martin Kærgaard Roed, der har været Johannes’ mentor under forløbet, kræver det fuldt engagement fra både virksomhed og skole, hvis ambitionerne skal indfries – og netop samarbejdet mellem Kjærgaard og Den Jyske Håndværkerskole har været en afgørende faktor.

Vi har oplevet et stærkt samarbejde med DJH og Lars Oltmann, som har været fuldt dedikeret til træningen af Johannes. De har også sparret med os, så vi kunne fortsætte træningen hjemme i Hedensted fortæller Martin Roed.

Johannes’ træner Lars Earny Oltmann fremhæver også det tætte samarbejde som en afgørende del af succesen.

Det har været fantastisk, at Kjærgaard har prioriteret Johannes så højt og givet os mulighed for at samarbejde tæt gennem hele forløbet. Kombinationen af stærk opbakning, gode faciliteter og Johannes’ særlige talent har været helt afgørende for resultatet siger Lars Oltmann.

Stærke samarbejder skaber ikke kun succes; det skaber også udvikling, motivation og fællesskab, hvilket samarbejdet mellem Johannes, Den Jyske Håndværkerskole og os som oplæringsvirksomhed er et godt eksempel på

Til receptionen på Den Jyske Håndværkerskole var Johannes’ tætte hjælpere fra Kjærgaard med til at fejre ham.

Vil du høre mere om vores løsninger?

Kontakt vores specialister og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at optimere produktionen