K7 Kjaergaard A/S

Gå til forsiden

Tekniker til Kjærgaard A/S – Skivedecember 5, 2022

Vi søger en dygtig og engageret Tekniker med PLC-erfaring. Er det dig?

Automatiseringsgraden hos vores kunde er høj, så vi kan garantere et spændende og afvekslende job som tekniker.

Om jobbet

Der vil være en bred vifte af opgaver inden for industri- og serviceopgaver, samt programmering af bl.a. robotter, PLC og HMI. Kunden er godt i gang med sin automationsrejse, og den forsætter med nye projekter.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du fx er uddannet tekniker eller lignende – gerne med erfaring og flair inden for industri og automation. Det vigtigste er, at du har den rette indstilling og gerne vil dygtiggøre dig inden for automation, så er din uddannelse ikke afgørende. Dog er en el-baggrund et krav.

Du vil gennemgå en grundig oplæring og indkøring, der klæder dig på til fremtidens opgaver.

Du skal kunne identificere dig i overensstemmelse med vores værdisæt K7.

Kjærgaard tilbyder dig

Du tilbydes en spændende og ansvarsfuld stilling som Tekniker i en virksomhed i sund udvikling og vækst. For den rette person vil der være rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Kjærgaard er en moderne og uformel arbejdsplads, hvor du vil få engagerede kollegaer. Vores tværfaglige profil gør os til et spændende team af medarbejdere, med mange forskellige kompetencer.

Vores organisation er flad og kan beskrives som uformel og hvor måldrevne, hurtige og effektive beslutninger indgår i virksomhedens DNA.

For at skabe et godt sammenhold og nærværende miljø, arrangeres der mange sociale arrangementer og vi griller gerne når solen skinner. Til de faste traditioner, som fastelavn og firmafest, bliver familien også inviteret med.

Ansøgning og CV

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager ansøgere ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionschef Morten Winther Juhlin på mwj@kia.dk
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg nu

_____________________________________________________

 

Søg uopfordret

Hvis stillingen ikke lige er dig, er du velkommen til at søge uopfordret.
Fortæl os om dine ønsker til et perfekt job der matcher dine ønsker og behov, som får din dagligdag til at hænge sammen.
Vi vil derefter kontakte dig, hvis vi finder dine kvalifikationer relevante.

Søg uopfordret

____________________________________________________________

Om Kjærgaard

Hos Kjærgaard er vores kompetente medarbejderstyrke vores største aktiv. Det er vi meget bevidste om, og derfor bestræber vi os altid på, at vores virksomhed skal være en attraktiv og tiltalende arbejdsplads såvel fagligt som socialt.

Vi beskæftiger i dag en lang række elektrikere, teknikere og ingeniører, som på lige præcis deres felter er blandt de allerbedste. Som medarbejder i Kjærgaard vil du derfor altid føle dig forankret i et solidt fagligt miljø, hvor adgangen til viden, spændende opgaver og personlig udvikling ligger lige foran dig.

Gennem en aktiv personaleforening, afholdes en række traditionelle arrangementer hen over året. Vi gør meget ud af at sikre, at vi ikke blot kan arbejde sammen, men også opleve, more og hygge os sammen, i et uformelt og afslappet fællesskab, hvor familien også kan deltage.

I dag er vi ca. 160 medarbejdere – og vi rykker hele tiden

Læs mere om Kjærgaard 

Følg os og få flere nyheder og informationer om virksomheden og jobmuligheder
Fibertekniker KjærgaardFacebook Kjærgaard Industrielektrikere

    Top