30.07.2026 · NYHEDER
Vi gør det igen – Peter er videre til regionsmesterskaberne i DM i Skills
Vi gør det igen – Peter er videre til regionsmesterskaberne i DM i Skills.
I går blev de lokale mesterskaber til DM i Skills afgjort – og efter en stærk præstation kunne vore lærling Peter lade sig kåre som vinder.
Faglig præcision under tidspres
Fire dygtige elektrikerlærlinge dystede i en krævende installationsopgave, hvor både faglighed, præcision og evnen til at arbejde under tidspres blev sat på prøve. Opgaven var designet til at matche niveauet ved de kommende regionale mesterskaber, så deltagerne fik en realistisk og udfordrende konkurrence.
En opgave, der lå udenfor hans normale arbejdsområde
Peter arbejder til daglig på et af vores automationsprojekter, så installationsopgaven, han blev stillet over for i går, ligger uden for de opgaver, han normalt beskæftiger sig med.
“Jeg glæder mig til regionsmesterskaberne. Det har været en lærerig proces at arbejde under så højt pres, især fordi husinstallationer ikke er noget, jeg arbejder med til hverdag,” fortæller Peter.
Men selvom opgaven ikke var noget, han til dagligt arbejder med, blev Peter altså den bedste og skal derfor videre til regionsmesterskaberne. Vores anden lærling, Malthe, der også var gået videre til skolemesterskabet, blev nummer to – og er derfor blevet suppleant. Det er nogle seje lærlinge, vi har, hvis du spørger os!
Peter skal nu træne frem til regionsmesterskaberne
Nu venter næste skridt på rejsen mod DM i Skills. De kommende måneder står på målrettet træning – både her i virksomheden og på skolen, hvor han går på Den Jyske Håndværkerskole – inden Peter skal repræsentere os ved regionsmesterskaberne.
Vi glæder os til at følge Peter i hans forberedelser mod regionsmesterskaberne

